roulette
Warning: Illegal string offset 'width' in /var/www/tinebay.dk/public_html/wp-content/plugins/wpsso/lib/media.php on line 308

Warning: Illegal string offset 'width' in /var/www/tinebay.dk/public_html/wp-content/plugins/wpsso/lib/media.php on line 308

Warning: Illegal string offset 'width' in /var/www/tinebay.dk/public_html/wp-content/plugins/wpsso/lib/media.php on line 308

Genstart!

Det lykkelige sejrsrige – men også pinefulde – øjeblik hvor beslutningen er truffet, og hvor det “blot” skal følges op af handling. Og som ved det meste der skal genstartes og genoptrænes så er det vel også et af de allersværeste øjeblikke. Glæde og forventning blander sig med skræk og tvivl, og mange gange er det nærliggende at udsætte og udsætte og udsætte….

En dum ryg og nakke fuld af prolapser og protusioner, en lændelåsning og sidst men ikke mindst en vinterbadeulykke med min højre fod har haft sat mig ud af spil siden december. Ryg og nakke problematikken vil resten af mit liv blive en følgesvend jeg skal samarbejde med. Og af samme årsag vil jeg altid skulle træne forebyggende, for ikke at forværre min tilstand. Men lændelåsningen og især den smadrede fod har lagt mig helt ned i 2 måneder. En sårskade er lidt anderledes for mig at forholde mig til fordi at det ikke er en muskel der skal genoptrænes, men er beskadiget væv som jeg tålmodigt må vente på heler op – der er stadig åbent sår. Og det er gået uhyggeligt langsomt – både fordi såret var meget dybt og stort, men også fordi at det er svært ikke at udsætte foden for bare lidt belastning og tryk – selvom jeg enten slet ikke har støttet på foden – eller har støttet kun på forfoden. Til gengæld er jeg så blevet pilskæv i mine muskler – og bom stærk i venstre fod-ben-balle. Højre balle derimod føles mest som en punkteret ballon :(.

Mens jeg anstrenger mig for tålmodigt at vente på at såret skal hele, har jeg trænet en mikroskopisk lille bitte smule – bare for at holde mig igang. Højre lægmuskel føles jo som en slatten pose uden indhold. Og det var endda noget jeg bemærkede bare et par dage efter at ulykken var sket. Skræmmende (og i øvrigt ret urimeligt!) at man bruger lang tid på at opbygge muskler over måneder – og vupti på 4-5 dage kan de forsvinde. Plankeøvelsen bare et minut af gangen, lidt armstrækkere henover badeværelsesvasken, Squat udført på tæer – og så alle mine ryg og skulderstabiliserende øvelser. To gange har jeg været med min mand og børn i et motionscenter hvor jeg har cyklet lidt og siddet lidt i romaskinen (hvilket er svært når både højre arm er svag grundet prolapser, og højre fod ikke dur). Men bare lige nok til at føle at jeg træner lidt.

PlankeøvelsePlankenPlankenOg så har der været den éne gang hvor jeg tog løbesko på, og løb ca 1 km ved at løbe på tæerne i 20 sekunder, gå i 10 sekunder, løbe i 20 sekunder, gå i 10 sekunder. Det tog mig cirka 20 minutter. Tænker ikke at den fysisk gevinst var stor – men hold nu op hvor var den mentale gave fantastisk! Bare det at have træningstøj på…. Så det kommer jeg nok til at gøre en del.
De træningsfællesskaber jeg har været en del af tidligere, som jeg har været afskåret fra at deltage i på grund af mine skader _ dem har jeg godt nok savnet. Så hvilken bedre måde at genstarte sig selv – end at skrige det ud på facebook, og invitere alle andre i samme situation med til en god gang genstart.
Så er der ingen vej tilbage!
                                                                                                                                                                                                                                       Gensynet med mit Girlpowerhold var skønt da jeg i aftes var afsted for første gang i over 2 måneder. Træningen foregår udendørs og er en blanding af styrke, coretræning og løb, og coach Philip T. havde forbarmet sig og tilrettelagt træningen uden ret meget løb. Både læger og fysioterapeuter har rystet på hovedet af mig i forbindelse med min tilmelding til Aarhus City Halvmarathon. Det har dog blot skærpet min motivation yderligere og min trang til at bevise at med viljestyrke kan man alt! Men jeg siger det bare lige: jeg er godt nok slået laaaaaaangt hjem i ludo på nuværende tidspunkt og hold da op hvor er der lang vej tilbage. Men at grine, lide, knokle, slide, bande og sejre sammen med en flok i samme båd – det er skønt, livsforlængende og det hele værd og jeg var glad og udmattet – og faktisk tæt på smertefri da jeg kom hjem.

Girlpower

                                                                                                                                                                                                                         Men hvad pokker er der så sket her hen over natten??? Nogen må have været forbi mit sengeleje og banket mig med et eller andet for jeg er fuldstændigt mørbanket. Min mand nægter al kendskab til det og jeg synes det er meget mystisk! Og desuden mærker jeg nu ømme muskler på steder hvor jeg ikke engang var klar over at jeg havde muskler. Så kan man da mærke at man er i live :)
Kategorier: Træning

Skriv et svar

%d bloggers like this:

Warning: Parameter 1 to W3_Plugin_TotalCache::ob_callback() expected to be a reference, value given in /var/www/tinebay.dk/public_html/wp-includes/functions.php on line 3348