roulette

Mest ukuelig. På nær nogen gange…..

Smertens grimme ansigt

Smertens grimme ansigt

Jeg er næsten altid positiv, og får vendt selv de værst tænkelige situationer til noget konstruktivt. Det er en af mine spidskompetencer. Men engang imellem må jeg desværre helt fuldstændigt og ufrivilligt  overgive mig til grimme og ubehagelige følelser og tanker. For smerter sucks….. Især dem som ligger over 8 på 1-10 skalaen. I skrivende stund har jeg måtte kapitulere og sidder nu og afventer effekten af den smertestillende medicin som jeg ellers gør ALT for at undgå at indtage, og i stedet finder andre metoder. Det er så nemt i en god periode – hvor smerterne er håndterbare – at strø om sig til andre mennesker med gode velmenende råd om hvordan motion, meditation og effektive afledningsmanøvrer udgør min smertelindrende medicin. Jeg tilgiver dog mig selv – her midt i en fuldstændig afmægtig periode – at opfordre andre til selv at tage ansvar og magt over smerterne – for i de gode smerteperioder er jeg faktisk helt overbevist om at jeg selv i høj grad stabiliserer og regulerer smerteniveauet, så det ikke fylder for meget for mig – og jeg bliver hele tiden bedre og bedre til det. Det vil jeg skrive om på et andet tidspunkt hvor det er lidt mere aktuelt og jeg har en god periode – det virker nemlig lidt fjernt lige nu. For en gang imellem – som lige nu – bukker jeg altså helt under og er både ved at kaste op af smerte og på grådens rand. Og hvis jeg så ovenikøbet skipper en nattesøvn, så forstærkes både smerte og fortvivlelse til mindst det dobbelte. Jeg har både prolapser og protusioner 5 steder i nakken + slid. Konkret betyder det at både nerver, muskler og sener i nakke, skuldre og arme er gået i en ubehagelig alliance som jeg helst skal holde mig gode venner med.
Det mest unfair ved det er at det er helt uforudsigeligt hvad der udløser mine smerter – det kan være en forkert bevægelse i løbet af natten mens jeg sover, en overbelastning, og meget andet. Så jeg har besluttet grundlæggende at lade som om der ikke er noget galt med mig. Jeg lever sundt og er god ved min krop. Derfor er det også endnu mere irriterende når jeg af og til føler at min krop svigter mig og jeg står tilbage som en afmægtig tilskuer. Så kan jeg ikke overskue så meget og trækker mig ind i mig selv og bliver hammer træt. I de perioder har jeg ingen appetit til hverken mad eller sex, taler gerne med enstavelsesord og kan slet ikke høre fuglene synge, osv. I de perioder skal du virkeligt ikke spørge mig om hvordan det går, hvis ikke du gider at høre på en ærlig tilkendegivelse om hvordan jeg har det, måske endda krydret med lidt bandeord.
Mit forhold til smertestillende medicin er ikke godt. Det har kostet både mavesår, irriteret tyktarm, indre blødninger, kvalme og opkast og sågar endnu flere smerter fordi nakken i smertedækket tilstand har været i yderpositioner der ikke var godt for den, og derfor skabt flere smerter. Så for mig er det absolut sidste udvej når det bliver for slemt.
Til hverdag kan du ikke se på mig at jeg altid har ondt. Normalt har jeg dog heldigvis heller ikke så ondt som nu – så er det nærmere 3-4 på smerteskalaen. Måske har du lagt mærke til at jeg ofte hviler hovedet i hænderne, eller at min mand og jeg ser vældig forelskede ud, fordi jeg ofte sidder med hovedet og læner mig op ad ham. Det er vi – men det er nu mest fordi vi har fundet sådan gode må systemer der hjælper godt når nakken skal hviles. Og normalt ser jeg heller ikke smerteplaget ud – tværtimod så smiler jeg meget. Og jeg forsøger at lave mange ting, for at aflede tankerne fra smerten – det vender jeg tilbage til på et senere tidspunkt.
Men lige nu er det skidt, og jeg må overgive mig til ikke at kunne kontrollere en S… og bare være i smerten til det på et tidspunkt bliver bedre. Og det er ikke så fedt for sådan en som mig som godt kan lide at have styr på tingene. Så lige nu minder jeg lige mig selv om at huske at værdsætte de dage hvor smerteniveauet kun er 3-4. Og fordi jeg er så god til at være positiv på alle mulige andre tidspunkter, så har jeg også lov at bande de forb……. smerter langt væk når de er værst!
PS: Ovenstående er skrevet forleden nat. Jeg har det heldigvis lidt bedre nu…. Indtil næste gang 😉

2 Kommentarer

  • Tine siger:

    Sikken kommentar. Selv om den beskriver afmægtighed, smerte og en side af dig, som jeg aldrig støder på, er din kommentar så fyldt af dig og genkendelig. Respekt! Og tak… Og ikke mindst GOD BEDRING

  • Tineba siger:

    Tak Tine. Det er ihvertfald en hudløst ærlig fortælling om hvordan det nogen gange er. Desværre ikke smukt, kønt og yndigt – det er både hæsligt, grimt og tungt. Men det er sådan det er – og det kan ingen jo se.

Skriv et svar

%d bloggers like this:

Warning: Parameter 1 to W3_Plugin_TotalCache::ob_callback() expected to be a reference, value given in /var/www/tinebay.dk/public_html/wp-includes/functions.php on line 3348