roulette

Miss World vs DM?

20140812-103637.jpg

Igår da vi lavede indslaget til TV2 Østjylland spurgte journalisten mig om hvilken livsbegivenhed af Marathon, Miss World og DM der var størst for mig. Det er jo lidt svært at sammenligne helt præcist – alle tingene har været fantastiske lærerige livsberigende oplevelser på hver sin måde. Men selv om Miss World og mødet med Nelson Mandela er helt i særklasse, så var det aldrig noget der krævede en ekstraordinær præstation, andet end selvfølgelig repræsentere Danmark på bedste vis og sørge for at se ordentligt ud og tilpasse og indordne sig forholdene under forløbet. Men med mindre jeg i årene op til havde lagt mig under kniven (som flere af de unge sydamerikanske piger havde) så kunne jeg jo ikke rigtigt gøre så meget for at optimere på noget.

Det er jo lidt anderledes med træning op til løb. Her får du hvad du giver! Hvis du træner hårdt og målrettet, så får du også resultater derefter. Jo hårdere indsats – jo bedre resultater. Og jo større skulderklap har du jo så nok også fortjent

Løb og træningen giver mig jo også noget helt andet – i forhold til min nuværende livssituation med smerter og sygdom – så giver det mig mulighed for selv at tage ansvar over for min egen krop og livskvalitet. Jeg er jo ikke helbredt, men jeg lever med det og prøver at få det bedste ud af hver eneste dag. På dårlige dage må jeg nogengange bare tilgive mig selv at det ikke kan blive til mere, men jeg tænker aldrig at det hele bliver ødelagt eller nu kan jeg lige så godt give op. Jeg accepterer at det er en del af mit game – og bruger ikke kræfter på at blive stresset over det. Det er valg jeg har truffet at tænke sådan, og vi vælger heldigvis ofte selv hvilke sandheder vi fortæller os selv. Hvis jeg kan mærke det går mig for meget på – så må jeg jo istedet rejse mig fra sengelejet og gøre noget ved det.

Når jeg skriver at der ikke var så meget jeg kunne gøre for at optimere på udseende osv til Miss World, så var der dog til gengæld noget jeg kunne gøre for at trække i den anden retning. Jeg tog faktisk afsted til Miss World i Sun City Sydafrika med det største sæbeøje og et flækket øjenbryn. På vej for at hente min gallakjole aftenen inden, styrtede jeg på cykel og landede lige på øjet. Ikke så godt, og ikke noget der var fantastisk at skulle ringe og fortælle den danske arrangør. Men jeg fik bare besked på at komme en bøf på ansigtet og så måtte vi sminke det væk.

Der er altid en løsning 😉

Jeg kan ikke sige det ene var større end det andet – for det er to forskellige ting, oplevet på forskellige tidspunkter i mit liv. Jeg kan bare konkludere at jeg i både den ene og den anden henseende er Miss Tine Bay, Danmark

Skriv et svar

%d bloggers like this:

Warning: Parameter 1 to W3_Plugin_TotalCache::ob_callback() expected to be a reference, value given in /var/www/tinebay.dk/public_html/wp-includes/functions.php on line 3348