roulette

Smertepause, tak!

20140910-000008.jpg

Jeg vil godt lige bede om en pause, tak. Jeg har lige brug for at skulle kunne tænke lidt sammenhængende tanker og træffe større beslutninger og være lidt effektiv – så venligst skru lidt ned for smertebarometeret – eller bare giv mig en lille bitte pause så jeg lige kan nå at komme til kræfterne.

Jeg har jo gjort alle de der ting jeg plejer at gøre, så smerterne betyder mindre, eller næsten går væk – så det her er aftalebrud for vi havde da lige fundet en rimelig balance. Jeg har holdt min del. Smerte – venligst hold din del.

Vi havde ikke snakket om at du skulle puste dig op og fylde så meget. Og jeg har seriøst overvejet at tage skrappe midler i brug for at sætte dig på plads. For eksempel har jeg tænkt på at mulige afledningsmanøvrer kunne være: spise en chili, banke panden i muren, spise sand. Så kunne det nok være du kunne blive glemt og ignoreret.

Onsdag tager jeg det skrappeste middel i brug af alle. Jeg skal nemlig se en håndboldkamp med mit yndlingshold SK Aarhus – og det er praktisk taget umuligt at have ondt nogen steder når man sidder med knyttede ænder, armene hævet over hovedet, skrigende og jublende af begejstring.

Så kære smerte – hvis du ikke af dig selv vil give mig et pusterum – så tager jeg det selv.

Skriv et svar

%d bloggers like this:

Warning: Parameter 1 to W3_Plugin_TotalCache::ob_callback() expected to be a reference, value given in /var/www/tinebay.dk/public_html/wp-includes/functions.php on line 3348