Når styrken også er en svaghed

Back soon…

Stædighed og viljestyrke er to af mine største styrker…. og svagheder. Fordi jeg har lært mig at presse og mase mig igennem ekstraordinære tider, og så først betale prisen for at have overskredet alt for mange fysiske grænser, bagefter. Det koster!

Konsekvensen af ubalancen er blandt andet manglende nattesøvn, kvalme, vilde smerter i hele kroppen, vanvittige træthedsanfald, hævede røde ar, dunkende fødder og meget mere (og jeg har heller ikke Corona – er blevet testet). Alt imens jeg gør alt for at det hele ser helt normalt ud. Ikke mindst for at overbevise mig selv. Jo mindre jeg fokuserer på smerterne undervejs, jo bedre. Så jeg ignorerer ret mange advarsler.

Og jeg kan ikke helt finde ud af om det er farligt for mig, eller om det faktisk er okay. For jeg VIL under ingen omstændigheder gå glip af at to af mine børn der blev student, én der afsluttede folkeskole og min mors 70 års fødselsdag – hver af begivenhederne fejret af flere omgange – og alt sammen inden for en uge. Vanvittigt! Og nu er jeg helt nedlagt! Kroppen har bedt om timeout i en grad så jeg ikke længere selv vælger om jeg vil lytte. Det går over på et tidspunkt.

Men om ti år vil jeg nu kunne tænke tilbage på deres store fester, og vil ikke kunne huske de mange smerter og søvnløse nætter der gik hånd i hånd med alle arrangementerne og tiden efter. Og hvis prisen er at udholde smerter mv, så betaler jeg, og gjorde gerne det hele én gang til.

Leave a Comment