Op igen

Erfaringen med at rejse sig op igen, har vist sig at være værdifuldt at kunne. Alle mine tidligere skriverier på disse sider må have været en slags træning til den alvorlige livstruende ulykke jeg var i sidste år.

D. 24. Juli 2018 var jeg uforskyldt i en alvorlig gaseksplosion. Jeg blev med det samme fløjet med helikopter fra Skejby Sygehus til OUH med omkring 40% af kroppen forbrændt med 2. og 3. grads forbrændinger. Jeg var indlagt på OUH langt hjemmefra i 50 dage, inden jeg blev udskrevet hjem til en plejeseng i stuen. Her over ét år senere er jeg fortsat påvirket dagen lang af de gener jeg pådrog mig ved ulykken. Men jeg er for længst kommet ud af kørestolen, og skridt for skridt arbejder jeg benhårdt på at komme ovenpå igen. Løb er udelukket – det ene fodled er blevet stift – så jeg må finde andre veje. Lige nu drømmer jeg om bare at kunne gå en lang tur.

Jeg skriver på en bog om det hele – ikke mindst som en slags terapi til mig selv. Den kommer ikke til at handle om at falde. Den kommer til at handle om at rejse sig op igen.

Og når jeg er klar, så kommer jeg igen ud og holder foredrag om det hele. Det har været, og er, et ufatteligt smertehelvede. Men mennesker kan åbenbart overkomme og overleve mere end man skulle tro.

Men nu ved du hvorfor jeg ikke har skrevet her et stykke tid, og hvorfor der måske går et stykke tid igen

Kærlig hilsen Tine

Tine Bay i ulykke, som det ses

Leave a Comment